LØB - Juleløb - LØB

+ Juleløb med forskellige poster. Tema: JUL.

Juleløb med forskellige poster. Løbet egner sig til deltagere i alderen 8 - 10år.

Oversigt over poster:

Post 1: Find julegaverne.

Post 2: Gætte julesange.

Post 3: Pebernødscurling.

Post 4: Find Nissen.

Post 5: Hvad er der i gaverne?

Post 6: Pak gaven ind!

 

Post 1 - Find julegaverne inde i og ved Julehuset

Deltagerne får udleveret tegningen af et Julehus.

Der er "gemt" julegaver her og der og alle vegne i husets vinduer og i området omkring huset.

Opgave: Find og mal pakkerne på tegningen.

Materialer: Opgaveark med Julehus, farveblyanter

 

Post 2 – Gæt julesange:

Opgave: Gæt en julesang. Postansvarlig læser vers/en linier op fra forskellige julesange. Når en på holdet har gættet sangen, skal han/hun begynde at synge julesangen og resten i holdet synger selvfølgelig med.

Materialer: Ark med julesange

 

Post 3 – Pebernødscurling:

I den ene ende af et kartonark tegnes 3 cirkler indeni hinanden.

Den inderste giver 100 points, den næste 50 og den sidste 25 point.

Opgave: Deltagerne skiftes nu til at sende en pebernød hen ad arket. Når alle har affyret deres pebernødder, tælles pointene sammen, og den der har flest point, får alle pebernødderne.

Hold øje med pebernødderne, så I ved, hvis der er hvis, når pointene skal tælles op.

Materialer: Stort kartonark og pebernødder

 

Post 4 - Find nissen

Find Nissen er stort set identisk med legen tampen brænder. Alle deltagerne får en nisse.

Opgave: En af deltagerne sendes udenfor døren, de andre gemmer nu deres nisser i rummet. Når nisserne er gemt, kaldes den, der var sendt udenfor døren, ind igen.

Minuturet stilles nu på 5 minutter, det er den tid han/hun har til at finde så mange af de skjule nisser som muligt.

Alle der har gemt nisser hjælper på den måde at de synger "Højt fra træets grønne top", hvis deres nisse er højt placeret, eller "I en kælder sort som kul", hvis nissen er lavt placeret. Hvis nissen er meget tæt på, må der råbes "Det ér jul!".

Når den nisse man har placeret er fundet, skal man tie stille.

Materialer: En Nisse pr deltager og et Minutur.

 

Post 5 - Hvad er der i gaverne.

Opgave: Mor har pakket alle gaverne ind på en gang. Men hun har glemt at sætte til- og fra kort på. Så nu er gode råd dyre. Kan i Hjælpe hende. Hun vil ikke have I pakker gaverne ud igen. Så i må gætte jer frem. Hvilken gave er hvilken?

Der er på forhånd pakket små pakker ind med ting i, således at man kan ryste, løfte og lugte til pakkerne og gætte tingene indeni.

Der er pakket en kasse med glas til onkel Knud

Der er pakket bestik til Tante Oda

Der er pakket et æggeur til Fætter Lars

Fire specielle terrassefliser til Far

Parfume til storesøster

Et stort billede til Farmor

Find selv på flere……….

Løsning:

Pakken til onkel Knud klirer når den rystes!

Pakken med bestikket skramler rundt når den rystes!

Æggeuret stilles så det tikker i pakken under kimslegen!

Pakken til far med terrassefliserne er tung

Pakken til storesøster stinker af parfume!

Pakken til farmor har en karakteristisk form efter billedet!

Evt.……….

Hvert hold sætter til- og frakort på pakkerne som de mener er rigtigt.

Pakkerne pakkes op samlet, når alle hold er samlet.

Materialer: Pakker med forskellige ting, som hver har deres unikke karakteristika når man undersøger dem lidt.

 

Post 6 – Pak gaven ind!

Opgave: Pak et holdmedlem ind som julegave! Jo flottere jo bedre.

Materialer: Gavepapir, tape, gavebånd, til- og fra kort

Materialer: 
Se posterne! 

Deltagerantal:

3 til 7 pr hold og ikke flere hold end der er levende poster.

Sted:

Inde og Ude. Se posterne!

Andre navne for legen:

-