Temaet Ild

Fire ball

Legen med at kaste med fireballs egner sig ikke til de mindre børn, da legen kan give forbrændinger, hvis man ikke har respekt for ildkuglen. ”Legen” kræver at deltagerne har forståelse for den skjulte alvor i legen.
Legen skal leges udenfor af sikkerhedsmæssige årsager. Legen bør ligeledes leges når der er mørkt, så bliver det mest effekt fyldt.

Inden legen kan begynde, fremstilles der en eller flere fireballs:

Fremgangsmåde:
En lang strimmel bomuldsstof bindes til en bold. Knude på knude. Jo hårdere den er bundet jo bedre. Bomuldsbolden gennemvædes med sprit. Den skal ligge i blød i en lukket beholder et stykke tid (mellem 6 - 24 timer).
Stofbolden er da gennemvædet med sprit. Stofbolden skal ikke dryppe af sprit når den antændes, men være let opvredet.

I Kan bruge tid på at sy bolden sammen så den bliver mere kompakt og fremstår mere som en kugle end, hvis i kun binder knude på knude, men det re ikke nødvendigt.
Efterfølgende er bolden klar til brug og der tændes ild i den - udendørs!
Deltagerne stiller sig i en cirkel og kaster stofbolden med ild i til hinanden.

Deltagerne må kun kaste bløde underhåndskast til hinanden.

Deltagerne skal ikke have deres dyre plastikjakker på mens legen leges.


Materialer: Bomuldsstof, evt. sytråd i bomuld (det er yderst vigtigt det ikke er kunststof)
Sprit, en tæt beholder eller plastikpose, tændstikker. Evt. handsker til de lidt mere forsigtige børn.

Husk: Leg med ild er leg under ansvar. Personen der faciliterer aktiviteter med ild, denne person har ligeledes det overordnede ansvar for sikkerheden under øvelsen.