Under høgens vinger

Under høgens vinger

Fangeleg som minder meget om legen: "Alle mine kyllinger"

Legeområdet deles i tre områder, enderne og midten. Midten er 20 - 30 meter bred. Enderne er kun et par meter brede! 

En deltagervælges til at være "høg/fanger".

De andre deltagere stiller sig i den ene ende af legeområdet.

Høgen står i midten og råber til de øvrige deltagere: "Under høgens vinger - kom!"

De andre deltagere spørger høgen: "Hvilken farve?"

Høgen nævner en farve. Eks. "Farven Rød".

Nu kan alle de deltagere, som har noget rødt på sig roligt gå over midten til den anden ende af legeområdet. De andre deltagere, som ikke har noget rødt på sig, er bytte. De må forsøge at komme over på den anden side af legeområdet uden at blive fanget af høgen

Bliver man fanget er man enten den nye høg - eller medfanger. Leger man legen med at de fangede bliver medfangerne, så fortsætter legen til alle er blevet høge.

De deltagere som ikke er bytte for høgen, kan evt prøve at beskytte høgens bytte fra høgen.

Deltagerantal:

10 til 40

Materialer:

-

Sted:

Ude. På et afgrænset areal.

Download:

-