Samarbejde
Brobyggerne
4 "kasser" stilles, eller markeres. i hvert sit hjørne i et kvadrat. Kvadratet er ca. 3x3 meter stort. Deltagerne fordeler sig mellem på de 4 kasser. Der skal være minimum en deltager i hvert hjørne. I hvert hjørne ligger der en kraftig planke eller en rafte, som er ca. 30 cm kortere end siden af kvadratet. Deltagerne må ikke berøre jorden inden i kvadratet mellem kasserne. Opgaven er nu at deltagerne skal bygge bro mellem de fire hjørner. Broen skal bygges oven på kasserne. Deltagerne må ikke bruge andre materialer end rafterne eller plankerne til at konstruere broen med. Opgaven er løst når broen er bygget og alle deltagerne har fundet et nyt hjørne at stå i end det hjørne de startede i ved at krydse broen mellem kasserne.
Tip: Øg sværhedsgraden ved at bruge rafter i stedet for planker, så er det svære at holde balancen når en deltager skal forcere broen.
Lav en regel om at deltagerne ikke må røre jorden fra legen starter til den slutter. De skal være mere opmærksom på hinanden så ingen mister balancen på kasserne og broen.
Deltagerantal: 3 - 7
Materialer: 4 "kasser", 4 rafter eller planker.
Sted: Ude