Rammer for sketchen:

Fra fulde børn skal man hører sandheden! Og Ib var en sandfærdig lille dreng. Han fortalte altid sandheden uden filter.

Mor og lille Ib skulle for første gang ud at besøge tante Karen.

Mor: Nu skal du huske at snakke lidt med Tante Karen og rigtig fortælle hende, hvad du synes om hende.

Lille Ib(nikker): Ja moar, det skal jeg nok.

Mor og Lille Ib ankommer til tante Karens hus.

Tante Karen: Hej i to. Hej lille Ib.

Lille Ib: Hej tante Karen. Hold da helt op, hvor er du altså grim.

Moderen hører dette og trækker Ib ud i køkkenet, hvor han får en kæmpe skideballe.

Mor: Hvordan kan du finde på at sige, at din tante Karen er grim? Sådan noget siger man bare ikke.

Lille Ib(grædefærdig): Jamen, du sagde jo jeg skulle snakke med hende og fortælle, hvad jeg rigtig syntes om hende. Og jeg synes altså tante Karen er rigtig grim.

Mor: Vil du med det samme gå ind og fortælle faster, at du er ked af det, og det skal være nu!

Lille Ib går tilbage i stuen til tante Karen.

Lille Ib(gråd betynget): Tante Karen, jeg er ked af, at du er så grim!