Mærker og duelighedstegn

Forening:  KFUM spejderne

Varighed: Et foreningsmøde.

Formål

Gennem arbejdet med mærket oplever juniorspejderne, hvordan de selv og kammeraterne bliver påvirket af følelser og sanseindtryk, og de finder ud af, hvordan de kan udnytte det konstruktivt.

Mål

- Opleve hvordan sanseindtryk påvirker kroppen.

- Lære at man har indflydelse på sine egne følelser og sit eget humør.  

Derfor gør vi det

Vi bliver påvirket mindst lige så meget af følelser og sanser som af det, der bliver sagt og gjort. Man kan ikke selv styre, hvilke påvirkninger man bliver udsat for, men man har indflydelse på, hvordan man modtager og håndterer påvirkningerne.

Mærket giver juniorspejderne et indblik i, at spejderarbejdet og patruljearbejdet opøver samarbejdet i små grupper. Med en positiv ånd i patruljen er spejderne i fællesskab i stand til at løse udfordringerne, de møder.

Beskrivelse til spejderne

Vi skal lære sanserne bedre at kende. Vi skal lære, hvordan vi bliver påvirket af sanser og følelser, og hvordan vi kan bruge det bedst muligt i patruljesamarbejdet. Vi skal prøve mange opgaver, som vi har prøvet før, men de har fået et lille tvist, så det bliver anderledes.

Forslag til minutprogram:

00 – 10 Opstart.

10 – 20 Deltagerne går ud i mørket.

20 – 60 Løb med poster.

60 – 70 Gåtur hjem.

70 – 85 Snack ved bålet.

Formål/Ide:

Ideen er at, lære børnene en fortrolighed med mørket. Deltagerne går i et mørkt område uden lys og lygter. Deltagerne opfordrer alle til at tie stille, som meget som muligt. deltagerne deler sig i hold. I mørket venter der tre poster. På hver post får holdene en lille historie omkring mørket og deltagerne skal prøve at fokusere på sine sanser i mørket.

Forløb:

- Deltagerne følges ad ud i Mørket. Her fordeler deltagerne sig i hold og går til hver deres post med en facilitator/leder. Holdene kan have bind for øjnene under gåturen fra Stedet hvor deltagerne deler sig i hold ud til deres første post.

- Holdene skal rundt på tre poster i mørket. Der er flere forslag til indholdet på posterne.

- Kun en fra hvert hold har en lommelygte eller lanterne.

- Ruten er markeret med reflekser. Holdene opfordres til at gå rundt. Følges ad og bruge lommelygten/lys så lidt som muligt.

- Når holdet har været på deres 3. post, så følges de hjem med sammen med lederen på posten.

- Ved startstedet kan der være en lille snack før den fælles afslutning.

Hver post tager 10 min. Ruten bør kunne traves på ca. 10 min.

P1: Nattesyn.

Når nattemørket trænger sig på, så er det oftest man får mørke tanker om, hvad der gemmer sig i mørket.

Historie: Da jeg var barn, legede jeg tit på mit værelse om dagen. Det var der naturligvis ikke nogle problemer med. Men var det mørkt når jeg skulle i seng, så var jeg bange for om der skulle gemme sig noget under sengen. Præcist troede jeg på at, der var noget under sengen som ville gribe fast i mine ankler, hvis jeg kom for tæt på og trække mig ind under sengen. Derfor løb jeg oftest hen til min seng og sprang op i den, så jeg ikke kom for tæt på sengen eller at udyret under sengen ikke kunne nå at gribe fat i mine ankler før jeg lå i sengen. Min seng stod under en skråvæg, så det endte tit med at jeg hoppede ind i vægen med hovedet først. Jeg gik derfor tit i seng med hovedpine, men monstret fik aldrig fat i mine ankler.

Det er tit irrationelle(fjollede) tanker, som gør at vi bliver bange for mørke. Hvis bruger sin fornuft og forklare sig, hvad man tror man ser, så er der tit en logisk forklaring af det man ser i mørket.

Aktivitet 1: Bliv mere opmærksom på jeres nattesyn.  Hvad kan i begynde at se? Der kan evt. hænges ting op i træerne som deltagerne gøres opmærksom på. De skal gætte/se hvad det er.

Aktivitet 2: Hvor langt fra- eller tæt på hinanden skal i for at kunne genkende konturer og se ting. Evt.:  Hinandens ansigter. Skelne mellem to personer deltagerne kender godt. ting.

Aktivitet 3: Find en ting som ser uhyggelig ud i nattemørket. Det kan være et træ der ligner det har arme. Røg (dis som ligger over et landskab). Noget der bevæger sig (Andre mennesker som man møder). Lys fra en nærliggende by  

Hvornår er en silhuet i mørket uhyggelig? Og hvornår og hvorfor bliver den ikke uhyggelig?

Her kan der evt. være to på posten. En er klædt ud, som kommer tættere og tættere på posten og patruljen i takt med at patruljen og den postansvarlige snakker om hvad der skaber uhygge.

Den udklædte må gerne have en uhyggelig silhuet på afstand, men være klædt ud som noget sjovt, så det ender med en sjov forløsning af uhyggen når den udklædte kommer tæt på.

P2 Lyt til natten

Synssansen giver os omkring 80 % af vores sanseindtryk. Når vi ikke kan se vores omgivelser, så bliver vi mere opmærksom på hvad vi kan hører. Men hvad er det vi kan hører. Sid og lyt til mørket. Prøv om i kan isolere nogle af de lyde i kan hører:

Aktivitet 1: Lyt til mattemørket. Beskriv hvor lydene kommer fra:

Vinden i træerne. Træerne der knager. Insekterne der summer. Syntetisk tøj der knitrer. Lyden af trafik i det fjerne. Fugle i træerne osv.

Aktivitet 2: Forklar eller lav uhyggelige lyde som i har hørt i mørket.

En dør der smækker. Vinden der hyler eller slår mod ruden. Et gulv der knager.

Stil spørgsmålene:

Hvorfor oplever vi især disse lyde som uhyggelige?

Aktivitet 3: Prøv at lav en kimsleg, hvor I laver sjove lyde som i gør uhyggelige eller omvendt. Grin. Fodtrin. Osv.

Aktivitet 4: Læs en sjov lille historie med en uhyggelig stemme. Hvordan opfatter deltagerne historien?

P3 Mærk natten. Tænk positivt.

Hvis du er bange, vil du sikkert opleve nattemørket som omklamrende og kold. Derfor virker nattemørket isnende, især hvis vi er bange for mørket. Vi fryser ekstra meget om fingrene og ansigtet? Vi får fornemmelsen af det løber isnende ned ad ryggen. Ligesom mange dyr har vi en flugtmentalitet. Ingen ved nøjagtig, hvordan de vil reagere, hvis de oplever en ulykke eller oplever noget skræmmende eller noget uhyggeligt. En af vores overlevelsesstrategier er flugt. Derfor løber blodet der hen hvor vi har brug for at løbe for livet – Benene, og det er måske derfor vi mærker kulden ekstra meget også selvom det ikke er koldt.

Aktivitet 1: Tænk positivt. Syng en glad sang.

Aktivitet 2: Skab hygge i gruppen. Skab grin – Fortæl en vits eller sjov historie.

Aktivitet 3: Find en at holde i hånden og gå til næste post.

Ekstra indhold:

Hver post kan være klædt ud som noget uhyggeligt. Men ved at fortælle deltagerne, fra post til post, hvem de skal møde, så kan man tage uhyggen ud af dette og derved forklare og sætte fokus på det irrationelle om ens angst for mørket (Hvad er man egentligt bange for i mørket).

Fælles afslutning

Slut omkring bålet med en snack. Snacken er lavet på forhånd og portionsinddelt

Sansestorm

Sansestorm er et mærke, hvor deltagerne skal prøve at erkende nogle af de følelser som man kan få. Dette program handler om mørket og de følelser og sindsstemninger som mørket kan sætte os i.