Temaet Ild

Brandtrekanten

Foretag et forsøg med brandtrekanten.

Brandtrekanten er en grafisk fremstilling af, hvilke elementer der skal være til stede for at der kan opstå ild. 

Der skal tre ting til at lave en brand:
1. Varme. 
2. Brændbart materiale
3. Ilt.
Hvis ikke alle tre elementer er repræsenteret, så kan du ikke skabe ild. Du kan ligeledes få ilden til at gå ud ved at fjerne et af elementerne.  
For at illustrere brandtrekanten, så kan du foretage et lille praktisk forsøg, Hvor man påvirker brandtrekanten på de 3 førnævnte områder.


Tænd et fyrfadslys eller tre pr. deltager.
Deltagerne får et svarark med følgende opgaver. Deltagerne skal samtidigt løse opgaverne i praksis:
 

A: Sluk Stearinlyset ved at fjerne ilten.

Skriv her hvordan du gjorde:

_____________________________________
 
B: Sluk stearinlyset ved at fjerne varmen.

Skriv her hvordan du gjorde:

______________________________________
 
C: Sluk stearinlyset ved at fjerne det brændbare materiale.

Skriv her hvordan du gjorde:

______________________________________
 
Mulige løsninger på problemstillingerne:
A: sætte et glas over lyset.
B: køle med vand.
C: klippe vægen over med en saks.
 
Materialer: Fyrfadslys, en saks, et glas, vand/en forstøver
 
Bemærk at:
Tillægsspørgsmålene tager også udgangspunkt i brandtrekanten, ikke hvad nødvendigvis vil være mest forsvarligt.
 
Tillægsspørgsmål til: A - Ilt
1 Hvordan slukker du ilden i en gryde?
2 Hvordan slukker du et bål?
3 Hvordan hæmmer du brandudviklingen hvis der er gået ild i et lokale?
Svar til tillægsspørgsmål A
1 Læg låg på gryden.
2 Brug et brandtæppe eller en branddasker.
3 Forlad lokalet. Luk døre og vinduer hvis muligt. Ring 112
 
Tillægsspørgsmål til: B - Varme
1 Hvordan slukker du ilden i en gryde?
2 Hvordan slukker du et bål?
3 Hvordan hæmmer du brandudviklingen hvis der er gået ild i et lokale?
Svar til tillægsspørgsmål B
1 sluk komfur og emhætte hvis muligt, fjern evt. brændende gryde så andet ikke antændes.
2 køl med vand
3 Køl/sluk med vand.
 
Tillægsspørgsmål til: C - Brandbart materiale
1 Hvordan slukker du ilden i en gryde?
2 Hvordan slukker du et bål?
3 Hvordan hæmmer du brandudviklingen hvis der er gået ild i et lokale?
Svar til tillægsspørgsmål C
1 se om det brændende emne kan fjernes fra lokalet/gryden.
2 fordel brændet med en branddasker eller andet der gør at det kan gøre det på sikker afstand.
3 se om du kan fjerne den brændende ting fra lokalet.

 

Husk: Leg med ild er leg under ansvar. Personen der faciliterer aktiviteter med ild, denne person har ligeledes det overordnede ansvar for sikkerheden under øvelsen.