Spejder-Løb med poster
Et løb kan være mange ting, i relation til den forening der laver løbet.
Der er derfor mange måder at konstruere et løb på. Overordnet set er et løb en række poster elle stationer, hvor der skal løses opgaver. Opgaverne kan løses individuelt eller i hold. En af udfordringerne på løbet kan ligeledes være, hvordan man kommer fra post til post.
Temaet "Løb" er i dette tilfælde en række poster, som deltagerne besøger fortløbende. Posterne er små opgaver som skal løses.
Som spejder er løb en uundværlig aktivitet på en lejr. Løbet kan fungere fint med et tilfældigt indhold på posterne, men et løb fungerer bedst, hvis der er "en rød tråd". Et godt tema kan medvirke til, at det er nemmere at konstruere et løb. Et løb med et tema virke ofte mere motiverende på deltagerne.
Idespejd har forsøgt at lave nogle kategorier at dele de mange løb ind i.
"Temaløb" Er løb som er bygget over tema. Det kan f.eks. være sørøvere. Løbene er oftest med levende poster. Hvor personerne som facilitere posten, spiller en karakter og et lille skuespil i relation til løbets tema og den opgave der skal løses på posten.
"Natløb" Kan i princippet være alle former for løb, det foregår bare om natten. Nattemørket er et vigtigt element i disse løb.
"Andre løb" Er ofte løb med tilfældige opgaver på posterne. Disse løb opsummere oftest de aktiviteter deltagerne har prøvet kræfter med i foreningen gennem den foregående sæson.