Orientering

Kompasgang

Kompasrosen

Praktisk leg, hvor man lærer hvor omstændigt det kan være at bruge et kompas.

Kompasgang 1

Deltagerne, skal i hold, gå mellem 5 og10 forskellige kompasretninger fra et startsted til et slutsted. Derved kan deltagerne se, hvor nøjagtigt de kan ramme slutstedet og dermed, hvor korrekt de anvender kompasset.

Efterhånden som de bliver bedre, kan de øge længden af de forskellige retninger. Jo større afstande de går kompasgangen over, jo vigtigere er det, at de bruger kompasset præcist.

En fejl på nogle få grader over en større afstand betyder, at deltagerne nemt går flere hundrede meter forkert.

Materialer: Kompas

 

Kompasgang 2 - på papiret

Deltagerne får hver udleveret et stykke ternet A4 papir.

Lad hver kvadrat have en sidelængde svarende til en meter. Målestoksforholdet bliver da 1:200. 5 mm på papiret er 1000mm i virkeligheden

Når deltagerne skal gå kompasgang, markeres et startsted på papiret. Kompasretninger og afstande udleveres til deltagerne, som indstilles på kompasset på den givne grad til punkt to og går det givne antal meter. Sæt en prik hvor kompasretningen ender og fortsæt med de næste punkter. Prikkerne forbindes med en streg, så man kan se hvad kompasgangen forestiller. Lad kompasgangen danne et bestemt mønster så det færdige resultat er let at kontrolere.

Materialer: Kompas, retninger og afstand til jeres kompasgang.

 

Kompasgang 3 - i blinde

Deltagerne får hver en papirbærepose over hovedet, således at de kun kan og må se ned af.

På en græsplæne markeres start, poster og mål med pladerne. på pladerne skrives retninger og afstande til den næste post(plade).
10-20 m. mellem posterne er rigeligt. Posten må findes ved hjælp af kompasgrader og skridttælling.  Er posten ikke til at se når man mener at være nået frem, skal der være en “redningsmand” parat til at føre deltageren tilbage til den forrige post.

Materialer: Papplader 50 x 50 cm sten eller lign. til poster, papirbæreposer, kompasser

 

Kompasgang 4 - natløb med kodeord

Deltagerne får hver et kompas til at finde det rigtige ord.

Posterne markeres med fyrfadslys i syltetøjsglas. Hvert glas er forsynet med et bogstav. Der skal være flere glas end retninger.
Find et startpunkt. Udmål post 1 derfra. Fra post 1 udmåles post 2...osv.
Der skal ikke være den store afstand. Hvem finder det rigtige ord?
For at forvirre kan der være flere forskellige kompasgange så deltagerne ikke bare går rundt i enden på hinanden.

Materialer: Fyrfadslys, syltetøjsglas, kompasser.

 

Kompasgang 5 - pejling efter balloner

Rundt på et større areal Hæng masser af balloner op.

Deltagerne skal pejle sig frem vha. kompas til de rigtige balloner. Ballonerne kan være i en bestemt farve der passer til de forskellige hold så deltagerne er sikker på at det er de rigtige balloner de har fundet.
Inde i ballonerne kan være små sjove opgaver eller godbidder, som skaffes ved at baldre ballonen.
Opgaven kan også være den næste kompasretning. Her må der gerne være rimelig stor afstand mellem posterne. Der må gerne være ekstra balloner, så løbet bliver sværere.

Materialer: Balloner i holdfarver. kompasser

 

Kompasgang 6 - Bomben springer!

Pas på bomben springer klokken 12:

Deltagerne inddeles i små hold.
Holdene skal finde bomben "inden kl. 12"
legen foregår i mørke. den eneste lyskilde bør være en flagermuslygte pr Hold.
Løft en græstørv og begrav et vækkeur(bombe), der er stillet til at ringe på et bestemt tidspunkt.
Ved hjælp af kompasretninger findes uret. Der kan være et ur pr. patrulje.
For at markere at bomben springer, affyres kinesere på samme tid som urene ringer.

Materialer: Vækkeur. Kompasser, flagermuslygter.

Deltagerantal: 3 - 7

Materialer: Kort. Kompas. Poster/postskærme.

Sted: