Løb med poster
Natløb - Fløjtetagfat
Fløjtetagfat skal leges i et tydeligt afgrænset naturområde, der byder på gode gemmesteder.
Deltagerne deles ind i hold på 3-6 personer.
Der skal ligeledes være et antal gidsler.
Hvert hold skal finde og fange gidsler i det aftalte område.
De deltagere, "gidsler", der skal 'jages' får et to-minutters forspring til at gemme sig i området. De må gerne bevæge sig rundt for at undgå at blive fanget.
Hvert gidsel har en fløjte.
Holdene, som fanger, skal holde sammen under hele spillet. Hvert hold begynder at jage "gidslerne", som skal blæse i deres fløjter en gang hver minut.
Hold skal forsøger at røre/fange så mange "gidsler" som muligt inden for den tid hvor spillet spilles.
Fangede gidsler bliver straks sat fri efter de er fanget, men skal give et bevis til den gruppe, der fangede dem på de er blevet fanget. Det kan være en mønt, en farvet brik eller andet. Holdene må ikke forsøge at fange det samme gidsel to gange i træk.
Erobrede "gidsler" er straks frigjort til at løbe og fløjte igen.
Det Hold, der får flest mærker fra gidslerne vinder.
Hver gidsel kan have et unikt mærke og der kan gives ekstra point til holdene for så mange forskellige mærker som muligt.
For at være sikker på gidslerne fløjter hvert minut kan der være en legeleder med en fløjte der lyder anderledes end "gidslerne". Han fløjter en gang hvert minut og gidslerne skal svare ham ved at fløjte en gang lige efter.
Fløjtetagfat variation
Bruges fløjtetagfat som et natløb kan der ligeledes bruges lommelygter i stedet for fløjter.
Gidslerne skal tænde lygterne engang hvert minut.
Samme regler gælder som for almindelig fløjtetagfat.
Holdene der fanger skal ikke have lommelygter. ellers kan holdene udstyres med dårlige lommelygter, der giver et begrænset lys – flagermuslygter eller lignende..
Gode elementer der kan inddrages i legen
- Gidslerne kan lave forskellige lyde. Derved kan holdene mere målrettet gå efter et bestemt gidsel. Hvis legen laves som en konkurrence om hvem der først finder alle gidsler.
- Gidslerne kan være udklædte og holdene skal finde ud af hvem gidslerne er.
- hvis legen bliver brugt i forbindelse med halloweene kan gidslerne være udklædte som monstre for derved at skabe lidt gys. (de kan skrige i stedet for at fløjte eller lyse) Der kan ligeledes laves finurlige ting i området hvor legen sker. Eksempelvis pinde der er bundet sammen i symboler og hænget op i træerne som i filmen the blairwich projekt. Eller en række trækors der er banket i jorden med børnenes navne på. Galger der hænger i træerne. blod i sneen(hvis der er sne) et areal der er tilfældigt dækket af et lag hvidt pulver(mel) for at skabe ekstra mystik.
i stedet for at de får udleveret en brik/bevis af monstrene på at de har mødt dem skal holdene stjæle ting fra dem. Det kan eksempelvis være knoglestumper eller fedtsten hvor der er ridset mærkelige symboler i.
Materialer: Brikker til gidslerne. Lommelygter.