Stafet. Stafetlege
Skattejagtsstafet
Skattejagtsstafet.
Find underlige ting og vind stafetten!
Deltagerne deles ind i hold. På hvert hold udvælges der en formand. Formanden er den eneste der må se listen over ting, der skal findes. HAn skal fortælle, hvad deltagerne skal finde. Når tingene er fundet krydses de af på listen. Hvilket hold vinder?
Listen skal gerne bestå af underlige ting som holdene selv er nød til at lave eller på anden måde tænke anderledes for at finde. holdene behøver ikke finde tingene i kronologisk rækkefølge.
Find:
-En stol, hvorpå der sidder tre personer.
-Et ur, som viser klokken er tre.
-En venstrehåndsske.
-4 meter snørebånd.
-2 kviste med hver 7 blade.
-En blyant med spids i begge ender.
-10 gram peber.
-11 kroner.
-En tegning af en ugle.
-47 hele græsstrå.
-Et levende dyr.
-En menneskepyramide.
-3 ensfarvede kopper.
-En balje.
-En stor sten der ligger oven på en lille.
-Solen.
-En, der går baglæns. En, der går forlæns. en, der går sidelæns mod højre og en, der går sidelæns mod venstre.
-En firkant af ost.
-Et navn på et holdmedlem skrevet med frugt eller grøntsager.
-7 højre ører.
-Et stykke brænde.
-En gul tusch.
-Origami.
-Vand.
-12 tern fra et stykke ternet A4papir.
-En bøjet gaffel.
-Et glas der er halv fyldt med jord.
-En der ligger ned på maven, en der står op og kigger ned og en sidder i skrædderstilling og kigger op
-En snor der er snoet 4 gange omkring en mave.
-5 tændstikker, hvor to er knækket midt på og en mangler svovlet.
Find selv på flere - Deltagerne skal selvfølgelig have en reel chance for at finde tingene eller skabe dem!
Holdene får et bestemt antal minutter, da ikke alle ting på listen ikke er lige nemme at finde eller kreere.
Deltagerantal: Flere hold med 5 - 9 deltagere på.
Materialer: Liste med underlige ting og kreationer.
Sted: I Foreningslokalerne, hvor deltagerne har mulighed for at finde mange forskellige materialer.
Advarsel:
Denne leg kan virkelig få spejderhytten til at rode!