POW-koden eller bankekoden er mest kendt fra at være blevet brugt af fanger. Fangerne kommunikerede med hinanden ved at banke på tremmerne i deres celler eller på væggene mellem cellerne og derved sende beskeder til hinanden. Bogstaverne POW er en forkortelse for Prisoner of war. Den blev jo brugt af fanger. Kodens andet navn kommer således af, hvordan koden blev anvendt, netop ved at banke på et eller andet og derved sende beskeder til hinanden. Så POW-koden er som sådan ikke en kode. Det er det selvfølgelig, men kodens opbygning er så simpel at den er yderes nem at afkode. Koden er mere en simpel måde at kommunikere med hinanden på, dog på en ikke opsigtsvækkende måde. Koden er simpelt opbygge og derved nem at huske, man kan sige at brugervenligheden er i højsæde, i det at koden er meget logisk og simpel at afkode. Kodens nøgle er nem at huske, idet det mere eller mindre bare er at kunne huske alfabetet.

Koden er baseret på en matrise eller et regneark, om man vil, bestående af fem rækker og fem kolonner. Hvor i man har skrevet alfabetet i alfabetisk rækkefølge. Bankekoden er en engelsk kode. Da bogstaverne C og K har den samme lyd på engelsk deler de derfor plads i bankekoden, så der således er 25 bogstaver i bankekodealfabetet svarende til de 25 felter i kodens matrise/nøgle.

Hvordan:

Et ord sendes bogstav for bogstav.  Der bankes to sekvenser, eller af to omgange, med et kort ophold mellem for hvert bogstav. Ved at lytte til timingen mellem de to bank, så kan man finde ud af hvilket bogstav man sender med koden. Det første nummer fortæller hvilken række bogstavet er i og andet nummer, hvilken kolonne bogstavet er i.

EKS.:

Bogstavet B er et bank, en kort pause efterfulgt af to bank.

Bogstavet F er to bank, en kort pause efterfulgt af et bank.