Orientering

Uret som kompas

Uret som kompas

Har du et ur med visere, så kan du bruge det som et primitivt kompas.

Brug et analogt ur som kompas. Et ur med visere kan bruges som kompas. Når du bruger uret, betyder det ikke noget hvad klokken er, så længe uret viser den korrekte tid.

Vi i Danmark befinder os på den nordlige halvkugle.  Sådan bruger du uret som kompas på den nordlige halvkugle.

Læg dit ur i hånden, så urskiven ligger parallelt med jorden. Drej hånden og uret så timeviseren peger direkte på solen.

Det kan være svært at se solens direkte placering på himmelen, hvis det er den stærke sommersol. Brug en lille pind eller et græsstrå og hold det lodret. Skyggen vil falde i den direkte modsatte retning af solen. Skyggen kan således bruges til at rette timeviseren på uret ind efter solen.

Når timeviseren ligger på linje med solen, så kan man finde kompassets hovedretninger. Viklen mellem timeviseren og kl. 12 på urskiven halveres. Vinkelhalveringslinjen vil således gå i syd og nordlig retning.

Er klokken mellem 12 midnat og kl. 12 middag så er vinkelhalveringslinjen mellem timeviseren og kl. 12 på urskiven syd, når man går i urets retning fra timeviseren til 12.

Er klokken mellem 12 middag og kl. 12 midnat, Så skal man finde vinkelhalveringslinjen ved at halvere den vinkel der er mellem timeviseren og kl. 12 på urskiven. vinkelhalveringslinjen mellem timeviseren og kl. 12 på urskiven, når man går mod urets retning, så peger denne mod syd.

I Danmark sætter vi uret tilbage i vinterhalvåret ca. sidst i oktober til sidst i marts. I dette tidsrum skal du bruge kl. 1 på urskiven i stedet for kl. 12 inden du finder nord og syd.

Bruger du uret som kompas vil der sikkert være en del misvisning, men generelt kan der tilføjes at, uret som kompas virker bedst i efteråret og i foråret. Jo tættere på ækvator du er jo større misvisning, er der.

Deltagerantal: 

Materialer: Ur med visere!

Sted: Udenfor i solen!

Andre navne for aktiviteten: