Rammerne for sketchen – Indledning:
Fortælleren: Dette foregår i en varm, varm ørken, ude i midten af ingenting. En rejsende kommer over klitterne i ørkenen, han har ikke mere vand og er ved at dø af tørst. Pludselig ser han en gruppe af mænd. Han kæmper sig ned til dem, med den sidste energi han har i kroppen.

Den tørstige rejsende: Vand. Vand. Jeg er ved at dø af tørst!

Den første person han møder: Min gode herre. Kunne de tænke dem at købe et slips. Dette slips ville virkelig stå god til din solbrændte hud.

Den tørstige rejsende: Vand. Vand. Ikke slips

En anden slips sælger: Min herre. Min ven. Vi har et eksklusivt udsalg af slips. Jeg har et som ville matche dine solsprukne læber perfekt. Special price.

Den tørstige rejsende: Jeg er ved at dø af tørst og I vil kun sælge mig slips.

En tredje slipssælger: Min herre. Jeg har de fineste silkeslips. De klær’ selv den mest svedige. Kunne de tænke dig at se et udvalg. Jeg har de bedste priser, kun til dig min ven.

Den tørstige rejsende (Brøler opgivende): ahhhhha, Hvad er i for mennesker. I sælger slips i midten af ørkenen til mennesker der er ved at dø af tørst.

Den tørstige rejsende: (Holder en pause og ser sig omkring, og peger ud i det fjerne): En oase. EN OASE. Jeg er reddet.

Fortælleren: Den tørstige rejsende kravler, døende af tørst, over til oasen. Ved oasen står der en Portner ved indgangen, og viser folk ind i oasen.

Portneren:(stopper den tørstige rejsende): Undskyld min herre. Dette er en finere oase. INGEN indgang til mænd uden at de har slips på.

(Den tørstige rejsende Falder opgivende om på jorden med et suk!)