Hvad er klokken Hr. Løve?

Hvad er klokken Hr. Løve?

Hvem er modigst? Hvem tør at nærme sig hr. Løve mest lige før spisetid?

En deltager vælges til at være løven, Hr. Løve.
Hr. Løve står med ryggen til resten af deltagerne.
Deltagerne står på startlinjen, en lang række med god afstand bag Hr. Løve”.


Deltagerne råber: ”Hvad er klokken Hr. Løve?”

Hr. Løve svarer f.eks.: ”Den er otte!”

Alle deltagerne går otte skridt frem mod Hr. Løve.

Deltagerne råber igen: ”Hvad er klokken Hr. Løve?”

Hr. Løve svarer f.eks.: ”Den er tre!”

Deltagerne går nu tre skridt frem.


Legen gentages med at deltagerne spørger Hr. løve hvad klokken er, indtil deltagerne er nået helt op til Hr. Løve (eller hr løve mener at de er tæt på).
På det sidste svar fra løven, hvor deltagerne er nået op til løven og deltagerne råber "hvad er klokken Hr. Løve" svarer Hr. Løve: "Den er spisetid!"
Derefter vender Hr. Løve sig om og løber efter deltagerne, som også har vendt sig for at løbe tilbage til hvor de startede.
Hr. Løve forsøger nu at fange en af deltagerne. Deltagerne har først helle, når de er kommet tilbage til startlinjen.

Tip: Legen kan leges med at afstanden mellem startlinjen og Hr. løve variere i afstand og Hr. løve pludselig begynder at løbe uden varsel, når han mener de øvrige deltagere er kommet tæt nok på at han kan fange en af dem.

Deltagerantal:

3 til 25

Materialer:

En snor/startlinje.

Sted:

Ude, på et afgrænset område.

Download:

-