Konkurrencer og indslag
Adjektiverne
Adjektiverne
Nogle skriver eller finder en kendt tekst, som skal læses op. Alle Adjektiverne/tillægsordene slettes. Lejrbålsdeltagerne skiftes til på skift at sætte nye adjektiver ind i teksten som den læses op. Deltagerne kan finde på adjektiver på forhånd, som så sættes ind i teksten løbende. Man kan ligeledes tage alle de oprindelige adjektiver fra teksten, skrive dem på sedler og derefter trække et tilfældigt adjektiv, når det skal bruges i historien.
Historien tager et andet, ofte meget morsomt liv.
Sådan bøjes adjektiverne:
Adjektiver/tillægsordene bøjes i køn, tal og bestemthed:
-En rød bil, et rødt hus(køn)
-Et rødt hus, flere røde huse(tal)
-En rød bil, den røde bil(bestemthed)
-Et rødt hus, det røde hus(bestemthed).
Deltagerantal:
3 - 100. Bemærk! At det bør være lidt ældre deltagere, som medvirker i legen. Deltagerne bør have en alder så de har beskæftiget sig med adjektiver i skolen.
Materialer:
Papir og blyant eller en relevant tekst.