LEJRBÅL

Lejrbålet er spejdernes store fælles, sociale arrangement på lejre og turer. Sang, råb, konkurrencer, historier og sketches er faste elementer ved lejrbålet. 

Sketches

En sketch er en vits eller en lille sjov historie, der bliver dramatiseret. En sketch afvikles oftest i forbindelse med et lejrbål. En sketch kan dramatiseres som et helt lille teaterstykke med udklædning, rekvisitter og andre dramaturgiskes effekter. Men ofte fremføres en sketch meget minimalistisk med at der er en fortæller, der kort inddrager lejrbålsdeltagerne i sketchens univers. Der bruges ligeledes ikke mange hjælpemidler til fremførelse af sketchen.

Konkurrencer og Indslag til lejrbålet

Til lejrbålet afholdes der ofte små løjerlige konkurrencer, blandt nogle af deltagerne, til de andre deltageres store fornøjelse.

Råb

Til et godt lejrbål hører der sig en sketch eller to. Enhver god sketch fortjener et råb. Traditionen, blandt især spejdere, er at man ikke klapper til et lejrbål efter et muntert indslag, man gir' et råb. Der er derfor igennem tiden opstået en del finurlige råb, som råbes til lejrbålet efter en sketch eller et sjovt indslag.

Klap til lejrbålet

At klappe til lejrbålet, nej vel!

Spejdere klapper ikke efter et muntert indslag ved et lejrbål. Dette er af en eller anden årsag en gammel tradition, som stadig holdes i hævd. Men hvis "klappet" er et muntert indslag i sig selv, så er det ok.